Undersøg ved brug af Surveybank, om vi kan se tendenser til at mængden af marginalvælgere har en sammenhæng med vælgernes alder. Brug Michigan-modellen til at forklarer hvorfor der er en svag tendens til at de yngre beslutter sig tæt på valget for hvilket parti de vil stemme på.
Surveybank
Surveybank
Man kan se ud fra tabellen at mange unge ikke vidste hvad de skulle stemme og fandt først ud af det lige inden valget hvorimod den ældre befolkning havde nærmest allerede besluttet sig for hvad de ville stemme inden valget gik i gang. Det kan forklares ud fra Michigan modellen som viser sammenhænget mellem ens partiidentifikation og primære og sekundere socialiseringer. Unge er mere tilbøjelige til at blive påvirket af deres omgangskredse end ældre mennesker er og unge har en svagere partiidentifikation. Derfor er der også en større tendens af marginalvælgere hos den unge befolkning end hos den ældre. - Nicole
SvarSletMan kan se via variablen at der er en tendens til, at 18-29 årig beslutter sig hvem de skal stemme på, på selve dagen. Mange af de vælger i alderen er 18-29 årig er nye i sin stemmeadfærd og dermed er det også nemmere at gå ind og påvirker deres stemmeudfald, på grund af den primær og sekundær socialisering. Mange bliver påvirket af deres gruppetilhørsforhold og bliver påvirket af familien, som Michigan-Modellen også påpeger på. Jo ældre vi bliver, jo sværere er det at blive påvirket fra omverden omkring ens stemme, da man har fået meget erfaring omkring sine egne holdninger og partiernes holdning og har opbygget sin egen politiske socialisering. --> Derfor er der tendenser til, at man fra de 40 år og op ad bliver mere defineret på hvilket parti man vil stemme på, lang tid før valgdagen.
SvarSletMan kan se at der er en tendes til, at yngre vælgere beslutter sig senere i processen end de ældre vælgere. Det er f.eks. kun 15,7% af de 18-25, der vidste hvad de ville stemme på ved årsskiftet inden valget, hvor 32,7% af de 36-45 årige vidste allerede ved årsskiftet, hvad de skulle stemme. Og tallene går kun op med alderen. Det viser hvordan vi gennem den politiske socialisering vi modtager gennem hele livet bliver påvirket, men det er sværere at ændre partiindtifikation hos en med en meget fasttømret politisk socialisering end det er for en yngre vælger, der endnu ikke gennem sin primære, sekundære og tertiære socialisering har opbygget den samme partiidentifikation. Det gør, at korttidsfaktorer spiller en større rolle i deres valg af kandidat og langtidfaktorerne kommer mere i baggrunden. Det leder helt naturligt til at de yngre beslutter sig senere i processen end de ældre vælger og går samtidigt hen og bliver marginalvælgere. - Erik
SvarSletI følge tabellen er der 18,0% ud af de 18-25 årige der besluttede sig for hvilket parti de gerne ville stemme på, på selve valgdagen. Jo ældre en aldersgruppe vi kigger på i tabellen, jo før vidste de hvilket parti de ville stemme på. I følge Michigan modellen har man nemmere ved at blive påvirket til at træffe sit endelige valg som ung vælger. Den ældre generation har ikke nær så let ved at blive påvirket som unge. Den ældre generation er mere bevidst om hvad de ville stemme under valget. Det at de unge hurtigt bliver påvirket er med til at gøre dem til marginalvælgere. Der skiftes stemmeadfærd jo højere i alderen vi kommer, det vises også på tabellen. Der sker en væsentlig forskel fra de 18-25 år og til de 66+ år.
SvarSlet- Michelle
Jeg valgte at sætte alder i column og "hvornår besluttede du at stemme som du gjorde" i row. Det er tydeligt at se, at jo ældre man bliver, jo oftere ved man hvad man vil stemme, allerede inden der bliver udskrevet valg, altså antallet af kernevælgere stiger med alderen. Derudover kan man også se, at den største stigning i antallet af kernevælgere, sker ved overgangen fra aldergruppen 30-39 og aldersgruppen 40-49. Antallet af margialvælgere falder altså markant blandt vælgerne mellem 30 og 49 år. Det er også tydeligt at se at langt de fleste unge vælgere, beslutter sig sent i valgkampen, mange endda kun få dage før valget. En af grundene til det er selvfølgelig først og fremmest at man ikke kender så meget til politik og valg endnu, men nok også fordi at man som ung vælger oftere er issue voter, og derfor fra valg til valg, stemmer på det parti der matcher ens politiske holdninger til store politiske emner. Michigan-modellens langtidsfaktorers virkning indtræffer sjældent tidligt i livet og man vil efterhånden som man bliver ældre identificere sig mere og mere med et bestemt parti. Korttidsfaktorerne er derimod meget på banen i de yngre vælgergrupper, da det er kort, konkret og nemt at forholde sig til, nu hvor de endnu ikke er nået at blive påvirket for meget af deres socialiseringsforhold (familie, venner, arbejdsplads osv.). - signe
SvarSletVi kan se en tydelig forskel imellem hvornår man beslutter sig for at stemme alt efter hvor hvilken alder man har. Dette kan betyde at ældre vælgere har undergået mere politisk socialisering og har derfor en stærkere holdning om hvad der er det rigtige at stemme på. Denne tendens kan også gøre at ældre vælgere har sværere ved at skifte eller få en ny holdning. -Halfdan
SvarSletVi kan se ud fra vores tabel at en rigtig stor procentdel af de unge, først besluttede sig hvor hvem de ville stemme på valgdagen, eller dagene der op til. Ud fra Michigan-modellen kan vi konkludere at den unge generation ikke har oplevet særlig meget politisk socialisering (i forhold til de ældre), og dermed har de ikke en ligeså stærk partiidentifikation. Det medfører at den unge generation er mere tilbøjelig til ikke at vide hvor stemmen skal placeres, og dermed har vi marginalvælgere - Martin
SvarSletVi ser at unge generelt stemmer kort tid før valget. Ud fra Michigan-modellen er der nogle faktorer som kan spille en rolle i forhold til personens stemmeadfærd. Dog ser vi at partiidentifikation kan lede direkte til personens stemmeadfærd. I dette tilfælde hos den yngre befolkningsgruppe, giver det god mening at der er større sandsynlighed for at være marginalvælger. Eftersom deres partiidentifikation ofte er svagere, kan det lede til en mere spredt fordeling over deres stemmer. Vi ser at der er 7,4% af aldersgruppen på 18-29 år, der allerede vidste før 1. januar 2019, hvad de ville stemme. Samtidigt er 28,5% af aldersgruppen på 60-69 år, allerede afklaret inden 1. januar 2019.
SvarSlet-Peter
vi kan se ude fra tabellen at de unge de ikke ved hvad de skulle stemme på, men de fandt ud af de inden valget. Mens de ældre allerede havde fundet ud af hvem de skulle stemme på. Ud fra Michigan-Modellen som viser lighed mellem ens egen partiiidentiflikation og primære, sekundære og tertiære erhverv socialisering. Unge er mere i stand til at blive styret af deres omgangskreds, end de ældre. Unge har en meget svagere partiidentifikation. Derfor har de unge en meget større bevægelser af marginalvælgere end de ældre.
SvarSlet